Den lille Søpapegøje, som i øvrigt intet har med papegøjer at gøre, tager sig flot ud i ynglesæsonen, og er nok noget af det mest farverige som Nordatlanten kan præstere. Den lille Alkefugl, der mere korrekt hedder en “Lunde,” lever på klippesider i det Nordatlantiske område, og den er ikke bare farverig, den ser faktisk ud, som den er sminket til en klovnerolle i en cirkusforestilling.